SEAHAWKS!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

okay, så det her indlæg er måske liiiidt forsinket, men bedre sent end aldrig, right? (;

når men en søndag noget tid tilbage, blev jeg inviteret til Seahawks kamp af en af mine venner fra skolen. så klokken syv om morgenen blev jeg så hentet af familien Slagger, som så kørte os hele vejen til Seattle for at se Seahawks'ene spille deres første sæson kamp. Familien slagger er som jeg "coffee-adicts" så på vejen mod Seattle, skulle vi selvfølgelig gøre et holdt og få noget kaffe.

Seattle er en utrolig hyggelig by, med små gader og et dajligt urbant, kunstnerisk og hyggeligt miljø, en by efter mit hoved, bortset fra det kedelige vejr.

Selvom vi kom i god tid var der ingen gratis parkeringspladser tilbage(og der er ellers MANGE), da det åbenbart er tradition at man holder en lille pregame fest, foran ens bil. Det er altså fans der samles om en bil, finder en BBQ frem og griller så ellers bare, drikker øl, snakker og hører musik.

Det var en helt utrolig oplevelse at "deltage" i en Seahawks game, hvilket måske skal forklares:
Seattle fans er kendt for at være de mest højlydte fans. Det vil altså sige, at når det modsatte team havde bolden, så råbte, buede og skreg alle fans, så det gjorde det så godt som umuligt for det modsatte hold at hører fløjten gå af(eller hvad det nu er der sker), så de får en '"false start"(hvilket er når de løber før tid) og må rykke 5 yards baglæns. på denne måde hjælper fansene altså holdet som en 12. spiller... i må endelig skrive hvis i ikke forstår, det tog mig selv lidt tid at forstå dette.

Seahawks vandt den kamp, det var godt vejr og vi så en gruppe protosterer mod Obama, så i følge Slagger familien var det en utrolig sjælden dag(:



Seattles kendetegn til venstre for skærmen (:



Penticton er fantastisk(:

ååååh, hvor jeg altså savner alle de andre rotary exchange students fra mit district!! der var studenter fra hele verden, som alle var super søde og sjove.

Når men hele weekenden startede for mit vedkommende klokken 06.00, hvor jeg og min hostforældre, Mickie and Carl, kørte afsted mod Canada. På vejen stoppede vi ved Dry Falls. Som navnet hentyder er det altså nogle "udtørret" vandfald, som før i tiden var 20 mil lang!!!!! det gjorde det altså til verdens største.

Når men omkring kl 14-14.30 nåede vi altså ENDELIG frem til Penticton, hvor jeg så mødtes med alle de andre studenter for første gang(som den Kjøller jeg nu engang er formåede jeg at komme lidt sent. Heldigvis var det kun et omkring 10 min. så det eneste jeg var gået glip af var en t-shirt i min størrelse, som blev givet ud til os alle. Jeg sidder lige nu i den i størrelse XL) Der var en lækker frokost buffet, som hurtigt forsvandt, efter det var der iskage, efter det cookies og kaffe.Jeg har aldrig drukket så meget kaffe i mit liv, men jeg følte at jeg skulle udnytte situationen(jeg bor hos en mormonsk familie så kaffe, er for mig, efterhånden blevet så sjældent som sne i Juni)

Efter alt den dææææææjlige mad var der et orienterings møde, som var en aaaanelse kedeligt, men godt at hører, da jeg følte jeg lærte en masse, bl.a. et spil vi lærte af reboundsene kaldt "THE GAME", som i nu alle har tabt! :O

efter det fik vi en god times tid til at forberede en national performance, som vi skulle fremvise til alle under middagen. Jeg fandt sammen med den anden danske pige, som bor i Canada og vi valgte at synge de første par linjer af national sangen og efter lave lidt sjov, med Natasja's sang "Giv mig Danmark tilbage". vi fik efterfølgende at vide at vi havde en af de sjoveste peformances, hvilket jeg tager som et stort kompliment (:

efter aftensmaden var der fest for alle in- og reboundsene, så der blev spillet høj musik, taget billeder med forskellige flag og danset ind til kl 12, hvor lyset blev tændt og vi blev sendt op til vores værelser. Vi følte ikke heeeelt at festen var slut, så efterfølgende aftalte nogle af os at mødes på et værelse. Denne plan gik galt, ude på gangen sad en af rotarianerne og sørgede for at vi blev inde på vores rette værelser. Min rommie og jeg lod det da ikke stoppe os fra at holde os vågne hele natten, så vi lå og snakkede indtil en af os faldt i søvn.

kl 05.00!!!!! blev vi så vækket af en brændalarm. Jeg gentager 05.00!!!! som i tidligt morgen eller sen nat!! trætte løb vi alle udenfor, hvor det regnede og ventede på flere oplysninger. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad der skete, men i hvert fald var det en falsk alarm, så vi kunne alle gå op på vores værelser og sove i halvanden time inden vi skulle op igen.

Det var en helt forrygende og sjov weekend som jeg ALDRIG noglesinde vil glemme. allerede dagen efter jeg vendte tilbage begyndte jeg at savne dem alle og jeg kan ikke vente til vores næste møde i December, hvor vi skal stå på ski og en masse andet i Vernon.